SSB 4 som er klubbens eneste hold i farezonen stiller endelig med fuldt hold mod Charlottenlund med målsætningen, at alle 3 point skal i sækken.
Alle går topmotiveret til kamp og vi lægger hårdt ud og uden slinger i valsen med 4 sikre sejre i damesingle og mix.
Til gengæld bliver herresinglerne mere spændende. Og heldigvis på den fede måde, da vi vinder 3 ud af 4.
Faktisk er Vegard så velspillende i et brag af en 1. herresingle, at han velfortjent tildeles fidusbamsen. Rickard: Hvordan er det man udtaler "Fidus"? :-)
Damedoublerne vindes relativt sikkert, men alle 3 herredoubler må i tre sæt, for også her at trække det længtse strå.
Jesper Mikkelsen må på bare denne ene holdkamp spille med 6 ketchere og de fleste af forskellig herkomst, for at komme igennem blot 2 kampe! Det må være en form for rekord!? - Det betød så også, at Træner-Morten tildelte Jesper den tvivlsomme ære at skrive nærværende referat.
12-1 til SSB 4 mod Charlottenlund - 3 dejlige point!
Kampe og resultater: