Cookies

5. Holdets meget tætte nederlag mod SAIF 2

12/12/2016 10:25 PM |  Solrød Strand Badmintonklub |  Beyer

Dagen startede allerede lidt over 9 i Solrød, da holdleder Sommer mente, at det i hvert fald tog 45 minutter at køre til Valby. Udover de normale spillere på 5. Holdet, bestod holdet denne gang også af gammel ”Solrød legende”, nemlig Michael Würtz. Men selvom holdet havde den længste opvarmning til dato og største potentiale længe set, måtte det desværre ende ud i et knebent nederlag til Solrød.

De 2 mixdoubler må desværre se sig slåede, hvor Würtz, på trods af ikke engang at spille i klubben, formår at indtjene en bøde for at tabe med under 10. Damesinglerne endte desværre også til SAIF’s fordel, på trods af Josephines tætte nederlag i 3. sæt. 

De 3 første herresingler endte desværre også med Solrød-nederlag, men i 4. herresingle får Frederik Sommer alligevel hevet Solrød’s første point hjem. I herredoublerne er det igen SAIF, som benytter sig af den enorme  hjemmebanefordel, som der er i den lille gamle hal, og vinder dermed alle 3. I første damedouble må vi igen se os slåede i 3 sæt. Men i 2. damedouble kommer Solrød tilbage med en sejr på 21-12 22-20, hvilket resulterer i en kneben sejr på 11-2 til SAIF.

/Beyer






 
Eksempler: Allskin.dk - Hudpleje og parfurmer | ConCor - IT-konsulenter



Delete item?